Revision – Få en gennemgang af dit regnskab til en skarp pris

Leder du efter en revisor, der kan foretage en uvildig revision af virksomhedens regnskab, er du landet på rette sted. Din Lokale Revisor ApS samarbejder med en række professionelle revisorer landet over, og vi hjælper dig med at finde den bedste sammenhæng mellem pris og kvalitet.

En revision er en gennemgang af en virksomheds regnskab, og formålet er at foretage en uvildig kontrol hvert år, så myndighederne har hånd i hanke med de danske virksomheders regnskab.

Det er en revisor, der udfører revisionen, og vedkommende udtaler sig i princippet om, hvor vidt virksomhedens regnskab opfylder de lovmæssige krav, og om det giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver, finansielle stilling samt resultat.

Lovpligtig revision

Driver du et aktieselskab eller et anpartsselskab er du underlagt såkaldt lovpligtig revision, og den kan kun udføres af statsautoriserede revisorer eller registrerede revisorer. Hos Din Lokale Revisor ApS hjælper vi dig med at finde det rette match mellem dig og revisoren, så du får lige præcis den hjælp og rådgivning, du har brug for.

Den revisor, der gennemgår årsregnskabet, skal være uafhængig af din virksomhed. Det betyder, at vedkommende ikke må have personlig, familiemæssig eller økonomisk tilknytning til virksomheden, og det skyldes at disse forhold ville gøre revisorens undersøgelse og udtalelse utroværdig.

Kontakt os for en pris

Ønsker du at modtage et tilbud på revision, kan du udfylde vores kontaktformular. Når vi har modtaget din henvendelse, går der højest 24 timer, inden du hører fra os med opfølgende spørgsmål og en pris på den opgave, du ønsker udført. Det er enkelt og effektivt, og det er naturligvis både gratis og uforpligtende.

Vi ville med glæde give dig prisen allerede her på siden, men det er ikke muligt, da vores samarbejdspartnere vurderer din opgave udfra forskellige parametre og fastsætter prisen efter det. Vi kan ikke garantere, at den pris du får, er den billigste på markedet, men til gengæld kan vi love, at du får kvalitet for alle pengene, og at du ikke betaler for mere, end du får.

Skræddersyet rådgivning

Hos Din Lokale Revisor ApS har vi en række professionelle samarbejdspartnere, der hver især skræddersyer både priser og arbejde til den enkelte kunde. Det betyder, at vi kan rådgive dig med udgangspunkt i din virksomhed, ligesom vi kan holde en tæt dialog, der efterlader dig med en revision udført af de bedste på markedet.

Vil du vide mere om den lokale revisor, der kontakter dig med et tilbud, er du velkommen på vedkommendes kontor til et uforpligtende formøde. Her kan du mærke kemien og stille alle de spørgsmål, du brænder inde med, inden du beslutter dig for, om det er det rigtige samarbejde for dig.

Er du nysgerrig på at høre, hvad Din Lokale Revisor ApS og vores samarbejdspartnere kan gøre for dig, skal du ikke tøve med at kontakte os. Vi finder en revisor til dig, der ikke bare kan udføre revision af dit regnskab, men som også kan tilføre din virksomhed mere værdi i form af professionel sparring på de mange facetter af virksomhedsøkonomi.

  • Få et uforpligtende tilbud!